Styr på mit shit

Tid til oprydning – praktisk og mentalt

AV AV AV

Jeg har før været omkring emnet forventninger…. Og i går blev jeg igen skuffet over nogle forventninger jeg havde til et par af mine (snart forhenværende) kolleger. Som skrevet før, har jeg intet hørt fra nogen mennesker udover ledelsen på mit arbejde (læs mere her).

I aftes sidder jeg så og surfer lidt på Facebook. Jeg undrer mig over, at der slet ikke vises opslag fra 2 af de kolleger, jeg har arbejdet tæt sammen med. Den ene endda min team-makker, så jeg tjekker lige deres profil. Vi er ikke længere venner. Uanset hvor plat det lyder, så svider det sgu. Jeg har haft den opfattelse, at vi forstod hinanden og satte pris på hinanden. Min teammakker har altid været god til at ringe efter en hård vagt og vi har fået snakket tingene igennem, når vi har haft fri. Den anden har jeg hjulpet igang, da han var ny medarbejder. De har begge givet udtryk for, at jeg var en god kollega og dejlig at arbejde sammen med. Nu er jeg så slettet.

Min fornuft ved jo godt, at jeg ikke skal tage det så tungt. Alligevel prøver jeg at forklare/forsvare det. Måske er forståelsen for, hvad stress gør ved mennesker bare ikke eksisterende hos de to, måske kan de ikke forstå, at jeg kan tage på sommerferie og weekendophold under en sygemelding, måske forstår de ikke, hvor vigtigt det er for stressramte mennesker at få ladet op og foretage sig ting, der giver god energi og overskud. Det værste er, at jeg heller ikke kan slippe tanken om, hvordan snakken har gået om mig, jeg ved at de, trods det mandlige køn, kan være nogle dramaqueens.

Så nu skal der ryddes op. Har klaret en del i huset hen over de sidste par dage, og her til formiddag er der ryddet op på min venneliste. Den hårde hund trådte i karakter. De mennesker der har skuffet mig er slettet. (eller i hvertfald de fleste af dem) Jeg behøver dem ikke, jeg behøver ikke deres anerkendelse og forståelse, jeg klarer mig uden. De vigtigste i mit liv er her heldigvis 100 % for mig.

Så nu forsøger jeg at blive mentalt stærkere. At acceptere at nogle mennesker kun er der i medgang. Alligevel føler jeg et svigt, som jeg er nødt til at forhold mig til.

Kender i til det her? Har i kontakt til kolleger under jeres sygemelding? Tager jeg tingene alt for tungt?

Værsgod at kommentere med gode råd og input.

God sensommer dag derude.

Kh Tina

451total visits,1visits today

Kvinde sidst i 40'erne, uddannet socialpædagog med mange ting på hjertet

4 kommentarer

  • Laila Skovlund Juul

    Tina du er for sej??har læst på din blog og finder det meget inspirerende, og elsker du er hudløs ærlig. Er sikker på at samtidig med du hjælper dig selv, også hjælper andre der måtte have de samme udfordringer som dig.
    Jeg har stor erfaring da jeg jo desværre møder mange bl.a. Stress ramte i mit arbejde, og kan den vej rundt nikke genkendende til dine tanker og følelser, og de spørgsmål du stiller.
    Desuden har jeg jo også oplevet på egen krop hvad det gør, når ens nærmeste bliver syg og verden udenfor fortsætter – og man føler sig svigtet og alene.
    Du skal altid være velkommen til en snak, eller et kram.
    Kh Laila

    • smugkroen

      Tusind tak Laila. Bliv endelig ved med at læse og kommentere. Alle input modtages med tak…..
      Kh Tina
      PS. Du må gerne dele bloggen på fb. hvis du mener, du kender nogle der vil have gavn af den

  • Sara

    Tænker det du har fokus på fylder. Er der noget du vil have til at fylde mere og andet du vil have til at fylde mindre, så flyt fokus.
    Men jo man har en eftersmag af, var det bare falsk det hele, når de ikke kan stå ved i en krise.
    Når du komme længere væk fra det, så kan du nok bedre se det gode i det.
    For egentlig har du vel ikke lyst til at lægge en masse krafter i noget som i bund og grund er falsk.
    ♥️
    Mvh
    Sara

    • smugkroen

      Hej Sara.
      Tak for dit input. Du har ret, jeg skal holde fokus på det, jeg gerne vil have til at fylde. Det arbejder jeg med. Dog er der et stykke vej endnu. Og nej, falske venner/kolleger har jeg ikke brug for. Sommetider er det bare hårdt at erkende, at dem man regnede med, ikke er der. Men jeg er på vej. Dejlig dag til dig
      kh Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.