Streaming,  Styr på mit shit,  Verden udenfor

Plantar Fasciitis

Ja, hvad i alverden er det, tænker du nok….

Det er såmænd en inflammation i foden, altså en overbelastningsskade i den sene der hæfter i hælen og går hele vejen ud til tæerne. Og den Plantar Fasciitis har jeg så…. Øv!! I begge fødder – dobbelt øv!!

Jeg har længe gået som en gammel kone efter jeg har dyrket motion, mine fødder har været “trætte” og har lige skullet gås igang, jeg synes ikke der har været deciderede smerter, bare en træthed. Den sidste måneds tid har det så gjort ondt, og da jeg alligevel skulle til lægen i dag, bad jeg ham kigge på det. Denne diagnose betyder så at jeg starter ved fysioterapeut på mandag og indtil jeg får grønt lys derfra er det INGEN sport!!! Og hvordan fanden skal jeg så tabe de der 10 kg????

Nå, jeg kan ikke gøre noget ved det lige nu, og vælger derfor at væbne mig med (endnu mere) tålmodighed og venter på fyssens dom på mandag. I dag står den på hygge med yngstebarnet, der har feber og derfor har invaderet sofaen. Vi har tjekket ekstra materialet ud til de 5 Harry Potter film vi har og ellers streamet film fra Via Play. Nu spiller han så Fortnite og jeg har fået støvsuget hytten. Og tænkt lidt over det at være sygemeldt.

Igår drak jeg kaffe med en veninde jeg ikke har set meget længe. Hun er pt. også sygemeldt – dels grundet kroniske smerter, forårsaget af mange års arbejde i sundhedssektoren – dels på grund af stress. Vi “sammenligner” sygehistorie og, hånden på hjertet, jeg bliver enormt glad for at bo i lige netop min kommune.
H.’s kommune har indkaldt til flere møder, hvor hun overhovedet ikke er blevet hørt, hun bliver sendt i arbejdsprøvning på en fabrik, trods dårlig skulder og trods det, hun selv har haft andre forslag. Hun skal starte med 10-12 timer om ugen, selvom, da hun blev spurgt hvor meget hun ønskede at starte på svarede omkring 2 timer. Hun bliver gang på gang over-rulet.

Jeg er godt klar over, at der er mange kommuner der skal spare penge, men når man sidder overfor et menneske, der er helt nedbrudt fysisk og psykisk, synes jeg det mindste man kan gøre, er at vise respekt. At behandle de syge ordentligt. At kigge på historikken og konstatere at lige netop H. har arbejdet hele hendes liv. Og så give hende tid og opbakning, og ikke feje hendes forslag og kommentarer af banen med et; Ja, ja, men SÅ syg er du heller ikke!!!! Hvad fanden ved de om det? De har ihvertfald ikke spurgt H.

Heldigvis har jeg mødt en meget mere menneskelig tilgang til min sygemelding her i min kommune. Jeg er gået derfra og haft en fornemmelse af, at de ser mennesket før økonomien, det er muligt at jeg tager fejl. Men lige netop i dette tilfælde er det okay. For jeg følte mig hørt og forstået. Og det har man i den grad brug for som langtidssygemeldt.

Har I kendskab til kommuner der ikke ser mennesket men kun tallene? Har i erfaring med en sagsbehandler I overhovedet ikke kan enes med? Og hvad gjorde i ved det?

Husk at del mit opslag og følg mig på Facebook eller Bloglovin

God onsdag derude

Kh Tina

1112total visits,1visits today

Kvinde sidst i 40'erne, uddannet socialpædagog med mange ting på hjertet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.