Styr på mit shit

Lig i lasten

eller skeletter i skabet???

Kommer det i bund og grund ikke ud på et?

Jeg har gået og tænkt over, at der er utrolig mange floskler (ordsprog) i vores dagligdag. De dækker hver i sær over ting, som måske kan være svære at definere.
Hvad vil det så sige, at have lig i lasten? Emma Gad definerer det således i bogen “Takt og Tone”;  ”De emner, man ikke tør berøre, men forsigtigt lader ligge dybt nede i lasten, bliver til sidst farlige at drage op for dagens lys”. Det her er altså helt tilbage i 1928, så kan man jo funderer over, hvor meget vi egentligt har lært gennem generationerne.

Hvad så med de der skeletter?
Oprindelig betyder det især ’en hemmelig skandale i en familie’. Den kan være fx et hemmeligt familiemedlem, familiens sorte får, hvis eksistens man officielt har løjet bort, og som derfor ikke er ordentligt begravet på familiegravstedet. Så når det vælter ud med skeletter, kan det vel opfattes på den måde, at det er hemmeligheder, der har været holdt på meget længe.

Tager ordsprogene broden af alvoren? Ja, det tænker jeg det gør. Det bliver nemmere at sige; Jamen han har også så mange skeletter i skabet, at det kunne være løgn!

Hvad så med dagligdagen i 2018?

Der eksisterer også masser af floskler og ordsprog. Der er in-ord, eksempelvis i jobannoncer. Der er jobtitler der bliver omdøbt, for fint skal det være. Nu kan du ikke længere være vicevært, du skal uddannes til ejendomsservicetekniker. Hvorfor skal det være så fint? I dag var stressdamerne forbi, endnu en hyggelig formiddag. Vi kom til at tale om, hvilke jobannoncer, der er indbydende og hvilke vi vil gå i en stor bue udenom. Blandt andet blev ordet robusthed diskuteret. For hvad vil det egentligt sige at være robust? Og SKAL vi være det? Er det en falliterklæring at konstatere, at man ikke er robust, at man er følsom og sansende?
I min optik kan man være fysisk robust og psykisk robust. Den fysiske del er jo okay nem at definere. Er man fysisk robust har man et godt helbred og en acceptabel muskelmasse – luk lige øjnene en gang og forstil dig en fysisk robust person. Hvad ser du? At være psykisk robust er straks sværere at definere. Jeg tror på, at psykisk robusthed slides ned og bruges op. Man kan være nok så psykisk robust en periode i livet, men når man har været alt for robust alt for længe, så er overskuddet væk. Det kan være forskellige ting der slider robustheden op. Så hvis man tager til en jobsamtale og bliver spurgt om, hvorvidt man er robust, er det måske en god ide at få den kommende arbejdsgiver til at definere, hvad robustheden indeholder på denne arbejdsplads.

Nå – det var lige dagens tanker. Del – kommenter – like og tilmeld dig nyhedsbrevet….

Kh Tina

 

685total visits,1visits today

Kvinde sidst i 40'erne, uddannet socialpædagog med mange ting på hjertet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.