Styr på mit shit,  Verden udenfor

Når jeg hænger til tørre….

Kender I det?

Når man bare føler, at man hænger til tørre på en tørresnor? Sådan har jeg haft det flere gange den sidste uges tid. Af vidt forskellige årsager.

Crazy week

Jeg har haft gigantiske it-problemer. Min hjemmeside kunne ikke opdateres, og jeg kunne ikke komme ind på bloggen. Så det har lige kostet et par dage med store frustrationer. Heldigvis er det løst nu, og jeg er back on track. Når jeg nu ikke er it-nørd, så er det en af de ting, der kan hænge mig til tørre. Jeg føler mig så dum, jeg bliver så hidsig og så helt lettet, når tingene alligevel lykkes til sidst. Nu kender jeg lidt til cache filer…. Altså meget lidt. De kan slettes fra computeren, og så virker tingene igen….

Det der med nyt arbejde…

Status på jobsøgningen 2019
Sendte/samtaler/afslag:                       7/3/6             Forventet afslag, da jeg ikke har hørt noget: 1

Okay, indrømmet 3 samtaler på en uge, det er jeg godt tilfreds med. Desværre bar ingen af dem frugt. Den første samtale startede egentligt meget godt, jeg fik dog hurtig indtryk af, at afdelingslederen der førte ordet ikke var helt vild med mig. Uanset hvad jeg sagde, kom der et spørgsmål retur, der betvivlede mit svar. Inden jeg tog hjem fik jeg at vide, at jeg ville få svar tirsdag, altså dagen efter. Allerede kl. 13 blev jeg ringet op, at jeg ikke kom i betragtning til stillingen, og det er også helt okay. Den anden samtale lå også mandag, den forløb helt anderledes. Stemningen var god, menneskerne søde og kemien i orden. Jeg fik præsenteret mig selv og alle mine faglige kvalifikationer på en god måde, og jeg kørte hjem derfra med en god fornemmelse og et stort ønske om at blive valgt. Desværre blev det ikke mig. Øv. Men de gemmer min ansøgning, hvilket jeg tager som et positivt tegn. Den tredje samtale var i går. Da jeg blev inviteret til samtalen fik jeg nogle informationer om, at jeg ville blive stillet en opgave inden jeg kom ind til ansættelsesudvalget. Jeg fik 15 minutter til rådighed hvor jeg skulle vælge 3 billeder (ud af 200) der beskrev hvad der motiverer mig, hvad der driver mig og hvad der gør mig glad. Dernæst skulle jeg sammenfatte det hele til et 5 minutters oplæg til selve samtalen. Jeg synes selv, at det gik fint. Så kom vi til snakken. Eller forhøret som det nærmest blev. Lederen førte ordet, han var helt utrolig direkte i tonen, han spurgte meget om alt, der var ikke tid til at tænke over svaret. Han var meget hurtig på aftrækkeren og skiftede emne konstant. Jeg følte nærmest, at jeg skulle forsvare mig selv, så jeg havde godt på fornemmelsen at jeg ikke blev valgt. Der var kommet 268 ansøgninger til 3 stillinger og jeg var en af elleve der kom til samtale. Det er helt okay, jeg ikke blev valgt. Jeg ville have svært ved at arbejde med den type leder. Så jeg har hængt til tørre på jobfronten også. I morgen er den officielle dag hvor jeg skal meldes arbejdsløs, jeg er spændt på, hvad jeg så bliver indkaldt til. Men jeg må op på hesten igen, og søge hvad der kommer af interessante stillinger. Det må da lykkes for mig på et tidspunkt.

Når følelserne overrumpler dig

Herhjemme har de to hjemmeboende unger fået opdateret deres værelser. Den yngste for 14 dage siden. Det ligner et rigtig teenager værelse nu, til trods for at han kun er 9 år. Meget stolt ung mand. I forbindelse med opdateringen har der også været noget oprydning og nogle ting der skulle på loftet. Der i blandt en masse gamle fotoalbums. Min mand og drengene sad og kiggede billeder og der blev købt et nyt album til dem hver. De har hver især valgt nogle billeder til deres eget album, blandt andet en del af deres mor (til dem der ikke ved det, så døde hun da yngstebarnet var lille). Yngste mand valgte også en del med hans mor og de hunde der har været i familien. Da de var sat i album skulle vi jo se dem. Min mand havde forklaret hvem der var på billederne. Vi sidder i køkkenet og J. forklarer hvem vi ser. Jeg kommer til at kigge på ham, og kan godt se han har blanke øjne. Jeg spørger ham, hvad der sker? Og her bryder han helt sammen. Han savner hans mor (han kan ikke huske hende). Jeg tager ham på skødet og fortæller ham, at det er helt okay. At jeg godt kan forstå han savner hende. At det ikke er fair, at hun ikke er her mere. At jeg godt ved, der har været en anden mor før mig, og at jeg har det helt okay med det. At det er okay at snakke om hende, og spørge om de ting han gerne vil vide. Han græder og græder. Og tårerne triller også ned af mine kinder. Gud hvor gjorde det ondt, at være vidne til, at han fik erkendelsen og forståelsen af at have mistet noget så værdifuldt. At den der mor, han kun har hørt om, faktisk har eksisteret, at der er billeder af hende sammen med J. og M. og far. Stakkels lille mand. Men det er nok en proces han SKAL igennem, og så er det nok en god alder at starte den på. Men hvor er det hårdt. Så der blev jeg godt nok også lige hængt til tørre.

Nå, det blev en længere omgang herfra. I morgen kommer der en anmeldelse af mit gyser ekstrakt, der skulle være godt mod svedture…….

 

Like – del – kommenter – og ha’ det godt

Kh Tina

707total visits,2visits today

Kvinde sidst i 40'erne, uddannet socialpædagog med mange ting på hjertet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.