Om mig

Hej og velkommen til Smugkroen

Jeg hedder Tina og er en kvinde sidst i 40’erne med alt hvad det indebærer. Uddannet socialpædagog mor til 4 (2 bio og 2 bonus) gift, har villa, vovse og Citroen. Bloggen startede jeg egentlig mest op for sjov, men er blevet grebet af det. Jeg kan godt lide at skrive om de ting, jeg støder på i min tilværelse.

Derudover interesserer jeg mig for fotografering, løb og zumba. Jeg holder af at bage kager (helst sådanne nogle pæne nogle). Dokumentar programmer og serier streames i høj grad.

Og hvorfor så denne blog???

fordi livet ikke er perfekt. Fordi kvinder på min alder ikke nødvendigvis behøver at gå op i sund mad, strikkeopskrifter, design, indretning eller mode. Fordi det stadig er tabu at svede som et svin, at være halvblind med rynker og appelsinhud, at have lidt for mange deller virkelig dårligt placeret på kroppen. Fordi jeg gerne vil have åbenhed omkring det, at være stresset/deprimeret, arbejdsløs, usikker og årsagerne til disse ting sker. Vi er så mange, der ikke kan/vil/tør stå ved, at livet ind i mellem bare er svært. Heldigvis rummer det også alt det andet vi ikke kan få nok af – kærlighed, glæde, grin og fest.

Følg med – og del gerne – Jeg glæder mig til at læse jeres kommentarer og input.

 

 

162total visits,1visits today