Kager og andet godt til humøret

Kage er godt til mange ting, indlæg her vil handle om rare oplevelser og selvforkælelse

  • Kager og andet godt til humøret,  Styr på mit shit,  Verden udenfor

    Ligegyldige facts…. 22,23,24/24

    Mine hobbyer

    Er blandt andet fotografering. Jeg nyder at tage en tur ud i naturen og fotografere. Det giver nogle fede billeder. Hvis du har lyst, kan du se flere her….
    At afprøve nye opskrifter på desserter og kager er også noget jeg hygger mig med. Løb og zumba står også på top 3, når mine fødder ellers vil være med.

     

    Jeg er klart til venstre for midten

    Rent politisk stemmer jeg altid til venstre for midten. Ikke altid på det samme parti, men altid til venstre. Jeg er af den overbevisning at vi skal passe på hinanden, både vores børn, vores syge, vores ældre og vores unge mennesker. Jeg kan ikke forstå, at dem der har skal have mere. Vi er nødt til at behandle alle mennesker med respekt. Også dem, der ikke er født her i landet, men som kommer flygtende fra krige og diktaturer rundt om i verden. Det er i min optik ikke det samme, som at give carte blance til hele verden.

     

    Ferie med de vigtigste

    Det sidste ligegyldige fact kommer her. At tage væk hjemmefra med de vigtigste er det vigtigste. 2018 har budt på både kæreste ture og familie ture. I november havde vi alle 4 unger og svigerunger med i sommerhus, julen blev tilbragt på Samsø, og jeg er boostet med energi og god karma, når jeg kommer hjem fra disse ture.

     

    Rigtig glædelig jul derude.

    Følg endelig med fremadrettet, når det igen bliver blog-indlæg med lidt mere kød på.

    Kh Tina

  • Kager og andet godt til humøret,  Styr på mit shit

    Ligegyldige facts… 21/24

     

    Jeg er til hygge

    I alle afskygninger. Julen tilbringes i sommerhus med brændeovn og godt selskab. Vi skal spise snolder, spille spil, drikke kaffe og rødvin og bare være sammen.

    I min verden eksisterer der mange slags hygge. Det er hyggeligt at tage i skoven og blive blæst igennem. Det er hyggeligt at være sammen med veninder, hvor hele verdens situationen bliver vendt. Det er hyggeligt at bage med yngstebarnet. At tilbringe en dag med de største unger er toppen af poppen.

    Søndage i sofaen med manden min er lækkert, vi hygger os voldsomt i hinandens selskab. At gå en tur i byen, at dele en flaske rødvin, at gå i biffen, teateret, koncert. Jeg kunne blive ved.

    hvad hygger i jer med?

     

    Kh Tina