• Streaming,  Verden udenfor

    Jeg har svært ved at vente….

    Og jeg synes, jeg venter en del i øjeblikket

    Hvad sker der på jobfronten?
    Det er nok det, der er allersværest at vente på i øjeblikket.
    Status over sendte ansøgninger i 2019 ser således ud;

    Sendte/samtaler/afslag;               4/0/0

    Jeg forlader sjældent mobil telefonen, for sæt nu de ringer. Det er næsten som at være 16 år igen, og vente på at “ham den fantastiske” ringer som han lovede. Bortset fra, at jeg er 47, godt gift og egentlig bare mangler et job. Men jeg mangler det job. Jeg glæder mig til nye udfordringer og til at komme ud i verden igen.
    Når jeg er kræsen og kun søger de job, der lyder virkelig spændende, er der selvfølgelig også mange om buddet. Så det er jo langt fra sikkert, at jeg overhovedet kommer i betragtning, men jeg håber helt vildt. Har i nogle godt tips til jobsøgning?

    Sundhedsfreak?
    Mig??? Nej, vil dem der kender mig helt sikkert sige. Alligevel har jeg lige brugt 500 kroner (FEMHUNDREDE) på kosttilskud. Som til og med smager afskyeligt. Rødkløver ekstrakt…. Der er kun til en måneds tid for alle de penge. Nu håber jeg eddermame det virker. Så det venter jeg så også på. Virkningen. Altså ingen svedture. Jeg hader overgangsalderen. Normalt bruger jeg kontaktlinser, hvilket er en god ting, når man har den slags temmelig massive svedture som jeg har. De dage hvor jeg holder linse-fri og bærer briller i stedet, har jeg præsteret at svede så voldsomt, at mine briller duggede…. Det er sgu da vildt…. Så nu krydses fingrene for, at det der sundheds-halløj kan hjælpe. Det er højt anbefalet fra omgangskredsens kvinder, der er i samme situation som jeg. Er der nogle herinde, som har erfaring/gode råd til svedture? Jeg føler mig, som en sne-mand i solarie….

    Motion?
    Ja, det er også noget jeg har måtte vente på de sidste 3-4 måneder. Mine fødder har gjort så herre nas, at jeg kun har kunnet prøve yoga af. Og dem der følger med herinde, ved jo godt, at det ikke lige var min kop te….. Men nu går det bedre, faktisk har jeg meldt mig til zumba i aften. Måske bliver det kun en halv lektion, hvis smerterne kommer igen, men jeg skal afsted, og jeg GLÆDER mig. Det er bare så godt for humøret.

    Imens jeg venter
    Så nørder jeg med bloggen. Jeg tager en masse billeder – jeg har lavet en side herinde også – tjek den her

    Jeg ser mine stress-damer, de kommer i morgen, og det glæder jeg mig også til. Jeg streamer dokumentar programmer. Jeg så den dokumentar der hedder Flugten fra Dubai (TV2Play). Pu ha… Det tog da lige min lyst til at besøge Dubai. Den kan klart anbefales. Har I nogle godt dokumetarer, jeg burde se?

    Ja, og så venter jeg selvfølgelig på sol og sommer – ikke mindst sommerferien, hvor jeg skal ligge på en solseng og kigge på drager…… I Italien, på en sandstrand, i bikini…. kombardo

    Del – like – kommenter

    Kh Tina

     

  • Styr på mit shit,  Verden udenfor

    Hjælp mig lige lidt….

    Jeg strømliner

    Bloggen har fået en overhandling og i øjeblikket går jeg og spekulerer lidt over, hvilken retning jeg gerne vil fordybe mig i. Jeg kan se, at mit læsertal stiger, hvilket jeg er dybt taknemlig over. Men kære følgere;

    Hvad er det for indlæg I helst vil læse? Skal jeg droppe nogle af mine menu-punkter? Hvad kunne I ønske jer fra min hånd?

     

    Et kort indslag i dag – dejlig weekend derude

    Husk; Kommenter – del – like

    Kh Tina