• Verden udenfor

    Endnu en p-bøde….

    Det var da heldigt at lønnen netop er gået ind

    I dag flyttede datteren min sammen med sin kæreste. Vi var selvfølgelig klar til at hjælpe til med 2 biler og en trailer. De har fået lejlighed i Århus C uden fast tilknyttede p-pladser. Man kan holde ved Netto i en time, og varmemesteren havde fortalt de unge mennesker, at det var okay at parkere helt oppe ved bygningen. Det var ikke ONEPARKS område og hørte ikke til Nettos parkeringsplads, så vi kunne ikke få en bøde der. Det kunne vi så. Begge to. (alle 3 hvis vi tæller datterens svigerfar med). Sikke noget lort…… Og farvel til de jeans jeg troede jeg skulle shoppe på udsalg.

    Jeg er simpelthen nødt til at klage over denne bøde – jeg ved godt at det helt sikkert er spild af tid, men jeg får ikke ro i systemet før jeg har prøvet. Hvis det vitterligt ikke er ONEPARKS område, så skal de sgu ikke slippe godt afsted med det… Så den klage sendes i morgen.

    Det er min anden p-bøde. Den første fik jeg på en hospitals parkeringsplads. Imens jeg var på arbejde. I institutionens bil. Der havde elektronisk p-skive. Der ikke virkede. Jeg skulle sgu selv betale den. Jeg hader p-bøder, for det er den slags bøder, der er så nemme at undgå.

    Ellers følte jeg mig sådan lidt små gammel i dag. Nu er hun altså rigtig voksen med eget soveværelse og opholdsstue, rigtigt køkken og fast kæreste. Det er så skønt at se hvor glade de er, men det giver også lidt stof til eftertanke.Heldigvis har de stadig brug for de gamle til praktisk hjælp. Vi skal op og hænge lamper op en af dagene.

    Ha’ en dejlig weekend.

    Kh Tina

  • Kager og andet godt til humøret,  Styr på mit shit,  Verden udenfor

    Ligegyldige facts…. 22,23,24/24

    Mine hobbyer

    Er blandt andet fotografering. Jeg nyder at tage en tur ud i naturen og fotografere. Det giver nogle fede billeder. Hvis du har lyst, kan du se flere her….
    At afprøve nye opskrifter på desserter og kager er også noget jeg hygger mig med. Løb og zumba står også på top 3, når mine fødder ellers vil være med.

     

    Jeg er klart til venstre for midten

    Rent politisk stemmer jeg altid til venstre for midten. Ikke altid på det samme parti, men altid til venstre. Jeg er af den overbevisning at vi skal passe på hinanden, både vores børn, vores syge, vores ældre og vores unge mennesker. Jeg kan ikke forstå, at dem der har skal have mere. Vi er nødt til at behandle alle mennesker med respekt. Også dem, der ikke er født her i landet, men som kommer flygtende fra krige og diktaturer rundt om i verden. Det er i min optik ikke det samme, som at give carte blance til hele verden.

     

    Ferie med de vigtigste

    Det sidste ligegyldige fact kommer her. At tage væk hjemmefra med de vigtigste er det vigtigste. 2018 har budt på både kæreste ture og familie ture. I november havde vi alle 4 unger og svigerunger med i sommerhus, julen blev tilbragt på Samsø, og jeg er boostet med energi og god karma, når jeg kommer hjem fra disse ture.

     

    Rigtig glædelig jul derude.

    Følg endelig med fremadrettet, når det igen bliver blog-indlæg med lidt mere kød på.

    Kh Tina