• Kager og andet godt til humøret,  Styr på mit shit

    Ligegyldige facts… 21/24

     

    Jeg er til hygge

    I alle afskygninger. Julen tilbringes i sommerhus med brændeovn og godt selskab. Vi skal spise snolder, spille spil, drikke kaffe og rødvin og bare være sammen.

    I min verden eksisterer der mange slags hygge. Det er hyggeligt at tage i skoven og blive blæst igennem. Det er hyggeligt at være sammen med veninder, hvor hele verdens situationen bliver vendt. Det er hyggeligt at bage med yngstebarnet. At tilbringe en dag med de største unger er toppen af poppen.

    Søndage i sofaen med manden min er lækkert, vi hygger os voldsomt i hinandens selskab. At gå en tur i byen, at dele en flaske rødvin, at gå i biffen, teateret, koncert. Jeg kunne blive ved.

    hvad hygger i jer med?

     

    Kh Tina

  • Ikke-kategoriseret,  Styr på mit shit,  Verden udenfor

    Ligegyldige facts… 20/24

    Jeg er dårlig til at bede om hjælp

    Det er absolut en af de ting, jeg skal arbejde på fremadrettet. Og så skal jeg lade være med at gøre alting selv, fordi jeg bliver stædig.

    Det kan være alt muligt åndssvagt jeg ikke beder om hjælp til. Både det praktiske og det psykiske. Jeg er blevet bedre til at sige, hvilke behov jeg har, og det er jo næsten det samme.

    Kender I det? Man har bedt om hjælp til et eller andet praktisk, og hvis så tingene ikke sker hurtigt nok, så gør man det bare selv…. det er sgu da for dumt.

    Og nu her i min blogger tilværelse, har jeg faktisk brug for hjælp til et par praktiske ting. Så kære med-bloggere, der har lidt mere erfaring end mig. Lige et par spørgsmål;

    1. Hvordan sletter jeg mærkelige følgere på Bloglovin? Det er de særeste følgere jeg får der inde. Når jeg tjekker deres profil, henviser de altid til en eller anden hjemmeside der starter med sex…….com
      Og hvorfor følger de mig? Jeg skriver kun på dansk
    2. Har Nouv-bloggen samme funktion som Bloglovin? Altså hvor jeg kan lave mine indlæg på min egen blog og de så automatisk opdateres dertil?
    3. Hvordan i alverden får man aftaler om reklame?

    Nok for nu – håber virkelig, der er nogen der kan hjælpe

    Kh Tina