• Styr på mit shit,  Verden udenfor

    Ligegyldige facts… 18/24

    Ting jeg har fortrudt….

    Vi har vel alle sammen ting, vi har fortrudt. I dag en top 10 over ting, som jeg har fortrudt, det kommer ikke til at rumme de helt dybe ting, for generelt, så lever jeg et liv, hvor jeg egentlig ikke fortryder så meget….

    1. Som nævnt den anden dag, så har jeg nok lidt fortrudt, at jeg aldrig søgte ind på journalistskolen. Jeg elsker at skrive, og jeg elsker at opleve nye ting, så jeg tror faktisk, jeg kunne være blevet en fremragende skrivende journalist. Jeg kunne ikke tænke mig, at være fjernsynsjournalist, det bliver lige offentligt nok.
    2. Jeg fortryder stort, at jeg engang tilbage i start 90,erne var for nærig til at sende min ko-skinds nederdel til rensning. Jeg overbeviste mig selv om, at en skånevask ved 30 grader nok kunne gå. Det kunne det IKKE! Farvel ko-nederdel. På den anden side, så er det jo ikke moderne mere, men den var sjov.
    3. Jeg ville gerne have rejst mere ud i verden – men det var ikke en del af plan A. Så er det jo heldigt, at det er noget jeg kan glæde mig til at gøre i fremtiden med manden min.
    4. Under et skole-ophold i Herning fortryder jeg meget, at jeg drak så meget torsdag aften, at jeg stadig var beruset da jeg steg ud af toget på Århus Banegård. Om fredagen. Jeg træder nok så fint ned mellem togvognen og perronen. AV! Hurtigt op og videre. Da jeg kom hjem havde jeg blødende sår op af hele skinnebenet
    5. En anden fortrydelse var et ja-tak til en invitation hos en kollega. Jeg og en veninde blev inviteret til fest hvor alle gutterne fra kollegaens hjemmeværnsafdeling kom. Vi var singler. Det var fredag. Det var en fejl. Da vi kommer derop bliver vi mødt af hele rockergruppen “Suicide Riders”. Jo tak for det B. Efter en times tid med diverse invitationer til at se klubhuset eller få en tur på kværnen, imens vi blev nedstirret af det kvindelige påhæng til disse riders, blev vi enige om at smutte.
    6. Jeg kvittede mit Italiensk for begyndere kursus. Det har jeg fortrudt, måske skal jeg tage det op igen? Det er et flot sprog og jeg lærte det egentligt mest for at få ny viden i hjernen. Dog er det ganske praktisk at kunne på ferien sydpå
    7. Disse ligegyldige facts, har jeg på en måde også lidt fortrudt. Jeg er jo ikke typen, der lader mig nøjes, så selvom det skulle være ligegyldige facts, så tager det bare meget tid
    8. At jeg ikke tog tidligere hjem fra en julefrokost nogle år tilbage. Det var en sjov fest. Vi havde lommelærker og sprut i busken. Vi dansede. Jeg falder over et kabel, rejser mig, danser videre og er hjemme omkring kl. 04.00. Næste morgen var mit knæ tykkere end mit lår. Efterfølgende måtte jeg gennemgå en menisk-operation.
    9. At jeg tilbage i 7. klasse var med til at mobbe vores tysklærer. Hun var helt ny fra lærerseminariet og vi hadede hende bare. Bare fordi. Jeg skammer mig i dag.
    10. At jeg gennem hele livet har gået på kompromis med mine egne følelser. Det er heldigvis slut nu, og jeg er helt klar til at møde 2019.

    Hvad har I fortrudt derude?

    Del – like – kommenter

     

    Kh Tina

     

  • Kager og andet godt til humøret,  Styr på mit shit

    Ligegyldige facts… 17/24

    Jeg er fan…..

    Jeg er fan af mange ting, derfor er dagens ligegyldige fact en top 10 over de ting jeg er størst fan af…..

    1. Opvaskemaskinen – Det er ikke noget værre end at vaske op i hånden, det er i den grad spild af tid, og nej, det er ikke hyggeligt. At det kalde det hyggeligt er bare en dårlig undskyldning for at få selskab under vejs.
    2. Pyjamasser – Der er ikke noget bedre end at bruge hele dagen i sit nattøj (medmindre man har influenza selvfølgelig). Bare drysse rundt og være grim en hel dag.
    3. Kaffe – I alle afskygninger – Cafe latte, cappucino, espresso, filterkaffe med mælk/fløde, iskaffe, frappucino. Konfekt med kaffe, dessert med kaffe, kage med kaffe…. Kaffe er Guds gave til menneskeligheden.
    4. Google…. Google kan afgøre alle diskussioner (i hvert fald næsten). Google kan finde vej, google kan finde brugsvejledninger, google har alle opskrifter…..
    5. Præ-fabrikeret mad – Jeg ved godt, det ikke er politisk korrekt. Men hvor er det da skønt, at handle i Rema og uden at blive ruineret kan købe æbleskiver, pastasauce, pizzabunde… ja, you name it. Det sparer da en del tid i dagligdagen.
    6. Snap-chat….. (det skal læses hviskende – for jeg er nok for gammel). Jeg er lige kommet med på Snappen – og gud hvor er det sjovt. A pro pos mit indlæg om plat humør (læs det evt. her). Men fantastiske billeder man kan tage af sig selv. Nogen gange har jeg ikke engang rynker…. I LOVE IT
    7. Sædevarme i bilen…. Luksus at få varmet bagdelen, når det hele fryser helt vildt. Det er på ønskesedlen til Mr. Grey (min lille grå C1’er)
    8. Massage….. Både de dyre slags på kurstederne – men bestemt også dem, jeg kan lokke min mand til at give (eller til at tabe til mig i et væddemål). Det er så meget balsam for sjælen.
    9. Kærestetid – den tid hvor tager til os selv uden børn. Det er et boost for mig – og jeg værner om det
    10. Min familie – uden dem var jeg intet – så ja, der er jeg absolut fan……

    Hvad er I fan af derude?

    Kh Tina