• Streaming,  Verden udenfor

    Jeg har svært ved at vente….

    Og jeg synes, jeg venter en del i øjeblikket

    Hvad sker der på jobfronten?
    Det er nok det, der er allersværest at vente på i øjeblikket.
    Status over sendte ansøgninger i 2019 ser således ud;

    Sendte/samtaler/afslag;               4/0/0

    Jeg forlader sjældent mobil telefonen, for sæt nu de ringer. Det er næsten som at være 16 år igen, og vente på at “ham den fantastiske” ringer som han lovede. Bortset fra, at jeg er 47, godt gift og egentlig bare mangler et job. Men jeg mangler det job. Jeg glæder mig til nye udfordringer og til at komme ud i verden igen.
    Når jeg er kræsen og kun søger de job, der lyder virkelig spændende, er der selvfølgelig også mange om buddet. Så det er jo langt fra sikkert, at jeg overhovedet kommer i betragtning, men jeg håber helt vildt. Har i nogle godt tips til jobsøgning?

    Sundhedsfreak?
    Mig??? Nej, vil dem der kender mig helt sikkert sige. Alligevel har jeg lige brugt 500 kroner (FEMHUNDREDE) på kosttilskud. Som til og med smager afskyeligt. Rødkløver ekstrakt…. Der er kun til en måneds tid for alle de penge. Nu håber jeg eddermame det virker. Så det venter jeg så også på. Virkningen. Altså ingen svedture. Jeg hader overgangsalderen. Normalt bruger jeg kontaktlinser, hvilket er en god ting, når man har den slags temmelig massive svedture som jeg har. De dage hvor jeg holder linse-fri og bærer briller i stedet, har jeg præsteret at svede så voldsomt, at mine briller duggede…. Det er sgu da vildt…. Så nu krydses fingrene for, at det der sundheds-halløj kan hjælpe. Det er højt anbefalet fra omgangskredsens kvinder, der er i samme situation som jeg. Er der nogle herinde, som har erfaring/gode råd til svedture? Jeg føler mig, som en sne-mand i solarie….

    Motion?
    Ja, det er også noget jeg har måtte vente på de sidste 3-4 måneder. Mine fødder har gjort så herre nas, at jeg kun har kunnet prøve yoga af. Og dem der følger med herinde, ved jo godt, at det ikke lige var min kop te….. Men nu går det bedre, faktisk har jeg meldt mig til zumba i aften. Måske bliver det kun en halv lektion, hvis smerterne kommer igen, men jeg skal afsted, og jeg GLÆDER mig. Det er bare så godt for humøret.

    Imens jeg venter
    Så nørder jeg med bloggen. Jeg tager en masse billeder – jeg har lavet en side herinde også – tjek den her

    Jeg ser mine stress-damer, de kommer i morgen, og det glæder jeg mig også til. Jeg streamer dokumentar programmer. Jeg så den dokumentar der hedder Flugten fra Dubai (TV2Play). Pu ha… Det tog da lige min lyst til at besøge Dubai. Den kan klart anbefales. Har I nogle godt dokumetarer, jeg burde se?

    Ja, og så venter jeg selvfølgelig på sol og sommer – ikke mindst sommerferien, hvor jeg skal ligge på en solseng og kigge på drager…… I Italien, på en sandstrand, i bikini…. kombardo

    Del – like – kommenter

    Kh Tina

     

  • Styr på mit shit,  Verden udenfor

    Ligegyldige facts…. 14/24

    Jeg er uddannet pædagog

    Det er min anden uddannelse. Jeg blev færdig i februar 2009 – altså meget snart 10 års jubilæum inden for faget.

    Egentlig ville jeg have været journalist. Desværre lyttede jeg ikke til mig selv, men til resten af min verden, der fortalte mig, hvor svært det var overhovedet at bestå optagelsesprøven, og hvis man så kom igennem den, så var det nærmest umuligt at få job. Jeg skulle have givet det et forsøg – måske er det et af de punkter, der skal på min 10-ting-jeg-har-fortrudt-liste, der kommer en af dagene.

    Et af de sikre områder tilbage i slut-firserne var den grafiske verden. Det var nemt at få læreplads og man tjente kassen, når man var færdig med uddannelse. Så det blev min vej. Det der med at tjene kassen, holdt dog ikke stik, medmindre man var villig til at ligge 50 timer + om ugen på et reklamebureau. Det var jeg ikke, da jeg havde små børn. Så jeg sad i mange år til en gennemsnitsløn og var vel i bund og grund meget godt tilfreds. Lige til den dag, hvor jeg ikke var det mere. Jeg sagde mit job op og tog arbejde som pædagogmedhjælper i en vuggestue. Ja, en vuggestue….. Det var et par gode år, men jeg ville gerne mere, og så tog jeg konsekvensen af det, og søgte ind på seminariet. På SU. I 3½ år. Men det var det hele værd.

    At uddanne mig til pædagog er den største gave, jeg har givet mig selv. Det har givet mig indsigt i mange forskellige samfundsnormer, kæmpe selvindsigt og en vished om, at jeg er hamrende god til at have med mennesker at gøre. Jeg elsker min branche. Alt afhængig af hvilken gruppe du arbejder med, kan det også være virkelig hårdt. For jer som har fulgt bloggen, ved I, at jeg har været sygemeldt med stress i en lang periode. Nu er jeg heldigvis klar igen, og jeg føler, jeg er kommet stærkere ud på den anden side. Jeg kender mig selv og mine grænser nu, og jeg har en bevidsthed om, hvilke ting jeg så vidt muligt skal undgå i mit fremtidige job. Jeg brænder for at arbejde med mennesker, der har det socialt svært. Min største drøm er nok, at blive konsulent i en eller anden forstand. Familie-, unge- socialkonsulent. Jeg har en bred pallette af erfaring med mig, så jeg tænker ikke det er en umulig drøm. Måske sidder der en og læser med lige nu, der kender nogen, der kender nogen, der har brug for en som mig? Man har jo lov til at håbe, ellers får den maks gas på jobsøgning i det nye år. For jeg er nemlig raskmeldt fra 1. januar. HURRA

    Hvad med jer? Fik I drømmeuddannelsen i første hug? Er I ansat i jeres drømmejob? Har I fortrudt noget undervejs?

    Dejlig weekend til jer

    Kh Tina