• Kager og andet godt til humøret,  Styr på mit shit

    Ligegyldige facts… 17/24

    Jeg er fan…..

    Jeg er fan af mange ting, derfor er dagens ligegyldige fact en top 10 over de ting jeg er størst fan af…..

    1. Opvaskemaskinen – Det er ikke noget værre end at vaske op i hånden, det er i den grad spild af tid, og nej, det er ikke hyggeligt. At det kalde det hyggeligt er bare en dårlig undskyldning for at få selskab under vejs.
    2. Pyjamasser – Der er ikke noget bedre end at bruge hele dagen i sit nattøj (medmindre man har influenza selvfølgelig). Bare drysse rundt og være grim en hel dag.
    3. Kaffe – I alle afskygninger – Cafe latte, cappucino, espresso, filterkaffe med mælk/fløde, iskaffe, frappucino. Konfekt med kaffe, dessert med kaffe, kage med kaffe…. Kaffe er Guds gave til menneskeligheden.
    4. Google…. Google kan afgøre alle diskussioner (i hvert fald næsten). Google kan finde vej, google kan finde brugsvejledninger, google har alle opskrifter…..
    5. Præ-fabrikeret mad – Jeg ved godt, det ikke er politisk korrekt. Men hvor er det da skønt, at handle i Rema og uden at blive ruineret kan købe æbleskiver, pastasauce, pizzabunde… ja, you name it. Det sparer da en del tid i dagligdagen.
    6. Snap-chat….. (det skal læses hviskende – for jeg er nok for gammel). Jeg er lige kommet med på Snappen – og gud hvor er det sjovt. A pro pos mit indlæg om plat humør (læs det evt. her). Men fantastiske billeder man kan tage af sig selv. Nogen gange har jeg ikke engang rynker…. I LOVE IT
    7. Sædevarme i bilen…. Luksus at få varmet bagdelen, når det hele fryser helt vildt. Det er på ønskesedlen til Mr. Grey (min lille grå C1’er)
    8. Massage….. Både de dyre slags på kurstederne – men bestemt også dem, jeg kan lokke min mand til at give (eller til at tabe til mig i et væddemål). Det er så meget balsam for sjælen.
    9. Kærestetid – den tid hvor tager til os selv uden børn. Det er et boost for mig – og jeg værner om det
    10. Min familie – uden dem var jeg intet – så ja, der er jeg absolut fan……

    Hvad er I fan af derude?

    Kh Tina

  • Ikke-kategoriseret,  Styr på mit shit

    Ligegyldige facts…. 3/24

     

    Jeg mødte min mand på Dating.dk.

    Så ja! Det kan godt lade sig gøre. Min store kærlighed poppede op på min skærm, heldet følger jo de tossede. Vi har kendt hinanden i 5 år nu, og kærligheden er større end nogensinde. Han er min klippe, mit holdepunkt, mit anker, min fortrolige, min bedste ven, min kæreste. Og jeg føler, at det samme gælder den anden vej.

    Vi passer på den kærlighed, vi tager på kæresteture med jævne mellemrum, hvor der kun er os. Børnene bliver hjemme. Vi har tid til hinanden, til snak, til ro, til fordybelse, til kærligheden. Det booster os. Og jeg værdsætter det højere end jeg kan forklare. Vi behøver ikke tage langt væk, det behøver ikke være flere overnatninger. Det kan sagtens bare være en enkelt overnatning i Århus, det vigtigste er, at vi kommer hjemmefra sammen og får fælles oplevelser. Billedet er fra min mand, og det var lagt ved en gave. Det beskriver meget godt, hvor vi har hinanden…….

    Faktisk vil jeg gerne gen-gifte mig med ham. Og hvis jeg vinder et stort beløb på min skrabejulekalender, så inviterer jeg ham til Las Vegas, og så gifter vi os sgu i et Elvis-kapel over there……
    (De opmærksomme læsere vil måske undre sig lidt over førnævnte, for jeg vinder jo aldrig noget, men håbet lever…)

    Så kære Singler…. Hvis I leder efter den næste kærlighed, så kast jer ud i net-datingen…. Der er en til alle… Og du er næsten garanteret nogle spøjse oplevelser, inden du lige rammer plet.

     

    Del – like – kommenter – få nyhedsbrev…..

    Kærlige hilsner
    Tina