• Styr på mit shit,  Verden udenfor

    YOLO

    You only live ones

    Det er der i hvert fald nogle der tror. Men hvem VED det egentligt???

    Nå, men her er ugen sparket igang. Var et smut omkring dyrlægen med hunden min. Han skulle vaccineres og sundhedstjekkes. Han har dårlige hofter, så jeg var en smule bekymret for dyrlægens vurdering.

    Ved min lokale dyrlæge er der et træk-et-nummer-system. Det er ligesom at gå til bageren. Fordelen er, at du kan komme de dage hvor det passer ind i dit program, du skal ikke bestille tid i forvejen. Ulempen er, at hvis du kommer meget senere end kl. 09.01 så er der kø. Jeg ankom kl. 09.10. Altså var der kø. Tror jeg var nummer 7 i rækken. Det er ikke helt vildt nemt, når man ejer en hund der har storhedsvanvid. I ventelokalet sad der 2 katte og en hund (og deres ejere). Ergo kunne jeg ikke gå ind og trække mit nummer. Jeg bad pænt om at en af de ventende ejere trak et nummer til mig. Det lykkedes selvom det åbenbart er hårdt at være hjælpsom på en mandag.

    Jeg ventede udenfor. I 45 minutter. Det var koldt. Min hund HADER andre hunde. Så skindet bedrager ind i mellem. Mit svar til alle “Nej, hvor er han sød” kommentarerne var; “Nej han er overhovedet ikke sød, han er sur!!”

    Imens vi stod og ventede småsnakkede jeg lidt med de andre ventende hundeejere. Og jeg blev klogere. Jeg så en labrador-agtig hund i flyverdragt. Jep. Flyverdragt…. med for. Jeg anede slet ikke det kunne købes.
    Nå endelig blev det vores tur. Dyrlægens dom var, at hunden var for tyk, så han er på slankekost. Han skal have kosttilskud for hofterne ellers var alt okay. Gode nyheder.

    Når nu hunden er sat på slankekost vil jeg være loyal. Jeg skal lige have aflivet den plade Marabou med Orios der befinder sig i køkkenet og så gælder det. I aften skal jeg til yoga for første gang i mit liv. Jeg er ret spændt på det. Ellers er beslutningen for denne uge fornuftig kost og minimum 2 ture i træningscenteret hvor jeg skal CYKLE!!! Jeg hader at cykle, men jeg hader også at blive ved med at tage på, så når nu den inflamation i begge mine fødder ikke er blevet bedre skal jeg prøve noget andet. Og hvem ved. Måske bliver jeg glad for at cykle…………. eller begynder at hive i noget jern, når nu jeg er der alligevel. Det der yolo spøger jo lidt. Det kan godt være at vi kun lever en gang, men det skal jo helst være længe og det værd….

    Hvad skal jeres uge bruges til?

    Kh Tina

  • Styr på mit shit,  Verden udenfor

    Ud over kanten

    har konsekvenser……

    I går måtte jeg tage afsked med et glas karrysild. Skulle bruge noget andet i køleskabet og kom til at skubbe glasset ud over kanten. Og jeg nåede ikke at gribe det. Resultatet var glasskår, karrydressing og sild på gulvet. Duften af karry hang ved resten af aftenen……

    Gudskelov var det bare et glas sild. Konsekvenserne for os mennesker, hvis vi ryger ud over kanten er katastrofale.

    Vi skal skubbe vores børn

    Og DET er en balancegang. Hvis vi ønsker selvstændige børn, der ønsker at udfordre sig selv og verdenen er det nødvendigt, at vi som forældre skubber blidt til dem. Vi skal udfordre dem – samtidig med at vi beskytter dem. Vi må ikke skubbe så hårdt, at de ryger ud over kanten, medmindre vi ved, vi kan gribe dem. Vi må ikke skubbe så hårdt, at det går ud over selvtilliden, samtidig vil vi helst heller ikke opdrage små narcisstiske monstre, der ikke kan rumme andet end sig selv. Kort sagt, så balancerer vi som forældre på kanten hele tiden. Men det er en del af livet, når man vælger at få børn.

    Vi skal skubbe os selv

    Vi er også nødt til at skubbe os selv. Igen en balancegang med udgangspunkt i, hvor vi befinder os i vores liv. Jeg tror alle voksne mennesker frygter det frie fald. Der hvor vi ikke har nogen, der griber os. Der hvor vi frygter aldrig at komme op igen. Det sker selvfølgelig for nogen, men heldigvis har langt de fleste mulighed for at få hjælp. Enten af familien, vennerne eller det professionelle system. Hvorfor så skubbe tænker du måske? Fordi vi skal udfordres for ikke at gå i stå. For ikke at sidde tilbage og føle, at vi ikke fik nok ud af livet. Fordi vi skal udvikle os hele livet. Nogle udfordringer vælger vi selv, andre vælger livet for os. Gennem mit liv har jeg haft min del af udfordringer. Min første-fødte blev født for tidligt og kæmpede for sit liv de første uger efter fødslen. Det modnede mig, at jeg som 24 årig skulle træffe beslutninger, der kunne betyde liv eller død for det lille menneske, der havde været ventet og elsket længe. Gennem de næste mange år, levede jeg egentligt et ukompliceret liv, indtil jeg kunne mærke der skulle ske noget andet. Jeg valgte at give mig selv den udfordring, at tage en mellemlang videregående uddannelse, mange år efter at jeg afsluttede 10. klasse i folkeskolen. Jeg begyndte at læse til pædagog og sluttede af med en professionsbachelor i pædagogik. En sund udfordring, der ændrede meget for mig personligt. Jeg flyttede mig mentalt rigtig langt. Skilsmissen fra min første mand var også en stor udfordring. Vi skulle gøre det ordentligt, så børnene kom bedst muligt igennem det. Det var ikke altid nemt, og jeg er sikker på, at ungerne blev ramt på en eller anden måde, men heldigvis er de kommet godt igennem.
    Livet har også budt på andre udfordringer, jeg ikke selv har valgt. Og selv om jeg har følt mig kastet ud over kanten, så har jeg alligevel formået at komme tilbage. Ikke mindst for mine ungers skyld.
    Så blev jeg ramt af stress. Det er til dato den største udfordring jeg har stået overfor. At være så ramt af stress, som jeg har været kræver rigtig meget hjælp, støtte og viljestyrke. Der er mange grundliggende ting, jeg skal ændre i mit liv. Heldigvis ved jeg, at min mand og mine veninder griber mig, hvis jeg er på vej udover kanten.

    Weekenden byder på en gang massage, frokost med en af de bedste veninder, besøg hos bonusungernes familie og en fodboldkamp på hjemmebane for yngstebarnet. Hvad skal I lave.

    Ha’ en dejlig weekend derude

    Kh Tina