• Ikke-kategoriseret,  Styr på mit shit

    Mig, mig, mig, mig…..

    Ja, jeg faldt i – igen

    Den sidste uges tid har humøret ikke været i top. Og når det ikke er det, så forsvinder min rygrad….. Og i går formiddags inden besøg hos psykologen fik jeg bare den største craving efter bland-selv-slik. Heldigvis havde de ikke alle favoritterne i går, så jeg slap med 20 kroner. Kender I det? At man synes, det er så synd for en, at man bruger det som undskyldning for at fylde sukker i kadaveret? Og Gud hvor er man træt af det bagefter.

    Jeg ved da godt, at det er den modsatte vej af, at kunne tabe de der 10 kg. Og at mine latterlige fødder bare er en undskyldning. Man kan faktisk godt tabe sig, selvom man ikke må dyrke motion. Overskuddet er der bare ikke lige nu, må jeg så være ærlig nok til at konstatere.

    Samtalen hos psykologen var igen en hård omgang. Qua mit dårlige humør gik samtalen mest i retning af, hvad jeg så gør ved det, når jeg har det sådan. Vi talte om, den der opgivenhed, jeg oplever en del pt. Det har været værre. Jeg har været der, hvor jeg havde lyst til at skride fra det hele. Der er jeg heldigvis ikke igen. Og så alligevel, har jeg ofte en fornemmelse af, at det er ligegyldigt hvad jeg gør, så nytter det ikke noget alligevel. Den der depressions-diagnose er nok ikke helt skæv. Det er bare monster svært at deale med. Hos psykologen arbejder vi så med, at jeg skal finde ud af, hvad det er der gør mig deprimeret, og hvad jeg selv kan gøre for at afhjælpe det. Igen fik jeg at vide; Sæt dig selv først…. I alle situationer. Jeg har bare aldrig noget sinde været den, der har råbt mig, mig, mig…. Tværtimod.  Det skal jeg så til at øve mig i. Og jeg skal afskaffe dårlig samvittighed. Det er eddermame godt, jeg har en forstående mand. Som jeg elsker helt vanvittigt højt. Og som jeg håber, har tålmodighed, kærlighed og rummelighed nok, til fortsat at være min klippe.

    I går talte vi en del om personlighedsstruktur. Min personlighedsstruktur er nok desværre bygget op på den måde, at det er vigtigt for mig, at de mennesker jeg har i mit liv (både på arbejde og i privaten) har det godt. Jeg har ikke indset, at det betyder, at jeg automatisk går på kompromis, med selv at have det godt. For jeg har aldrig prøvet at råbe mig, mig, mig. På den lange bane mener psykologen, at jeg har overbevist mig selv om, at jeg har ansvaret for, at de mennesker jeg omgiver mig med, har det godt. Det har jeg ikke. Jeg skal lære at sige fra. For min skyld. Jeg skal aflyse aftaler, jeg ikke har lyst til. Jeg skal ikke lade relationerne styre min rolle i mit liv. Jeg skal melde klart ud, når der er ting, der overskrider mine grænser/lyst, også til tætte relationer. Jeg skal bryde med den rolle, som ofrer sig og sætter sig selv til side. Jeg skal gøre det, jeg har lyst til, i alle de relationer jeg befinder mig i.

    Men hvordan i alverden gør man det? Uden at få dårlig samvittighed? Og hvad bliver konsekvensen?

    Jeg synes der er flere spørgsmål end svar lige nu. Forhåbentligt letter det med tiden, og når jeg bliver bedre til lige netop at sætte mig selv først.

    I går aftes var manden min og jeg til kirkekoncert med Ida Corr. En oplevelse, jeg egentlig havde set frem til. Min hjerne gad bare ikke samarbejde i går. Koncerten var god, stemmen holdt og stemningen var i top. Alligevel sad jeg på en kirkebænk med ondt i maven og koldsved under hele koncerten. Det lettede da vi gik derfra. Mit system kunne åbenbart ikke klare alle de mennesker. Det er træls!!!

    Ellers skal jeg tænke på ting, jeg synes er rare at beskæftige mig med. Jeg skal acceptere at ting tager tid, og psykologen forberedte mig (igen) på, at det her ikke er noget der bare lige forsvinder. Jeg tænker meget løsnings/resultatorienteret. Jeg vil gerne vide, hvornår jeg får det bedre, hvornår mit humør vender, det er der bare ikke noget svar på lige nu. Istedet har jeg tænkt en del over, hvad jeg så kan bruge tiden på, indtil det vender. Da jeg var ung, holdt jeg meget af at fotografere, en interesse der stadig er intakt, men som jeg har ned prioriteret gennem de sidste mange år. Nu er det efterår. Med alle de smukke farver i naturen. Jeg vil til at fotografere igen. For min skyld. Det er ikke sikkert, at det bliver billeder jeg vil vise frem. Måske bliver det billeder, der bliver lagt på min hjemmeside, måske slettes de bare igen. Men jeg vil ud og lege. I morgen. Jeg har et superfedt kamera med mange forskellige funktioner. Dem vil jeg lære at bruge nu. Og jeg kan mærke, at mens jeg skriver dette, får jeg faktisk en glæde i maven.

    Nå det blev en lang omgang i dag. Håber du stadig er med så langt.
    Jeg har brug for input omkring alt det der fylder, så kommentarer er meget velkomne. Like og del gerne på Facebook, og du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev, så du ved, hvornår der er nyt på bloggen

    Dejlig smuk efterårsweekend til jer

    Kh Tina

  • Styr på mit shit,  Verden udenfor

    So far so good….

    Det er jo mandag i dag – og dagen hvor jeg mener det…..

    God start på ugen – havde besøg af god veninde til morgenkaffe i dag. Og jeg havde ikke købt noget som helst med kalorier i…… Weeee – skulderklap til mig selv. Skal i biffen med manden min senere – så bare det holder. Udgangspunktet er en kop kaffe og INGEN chokolade….

    Dagen startede faktisk med et besøg af en vvs’er. Vi har længe manglet tryk på vandet på badeværelset – hvilket er pænt frustrerende når man, som jeg, har langt hår. Drengene i hytten synes ikke umiddelbart det er så slemt. Nej, det kan jeg da godt forstå. De er jo alle korthårede og behøver ikke stå og skylle og skylle for at få shampoo/balsam ud af håret. Nå, men det korte af det lange er, at jeg nu er meget meget klogere på, at vand kan løbe både forlæns og baglæns, at trykket var fint, men der var forkalkninger i nogle studser (?) og nej, han talte ikke om mig. Men han talte. Meget. Længe.

    Derefter kaffe med veninden. Hun er en stjerne. Vi har altid talt lige ud af posen til hinanden, og det kan godt være vi ikke ses en gang om ugen, men når vi ses, så bliver alt vendt. I dag handlede det meget om mig, og min stress, og hvad jeg kan gøre for at passe på mig selv. Hun fik i den grad sat nogle tanker igang. Jeg er på rette vej, men der er langt igen, er dog fortrøstningsfuld og (håber jeg) har tålmodigheden til at stå dette igennem også. Heldigvis kunne jeg også give lidt igen, da emnet drejede sig væk fra mig og over på hende. Det er et venskab jeg sætter kæmpepris på – så tak for dig.

    I aften en voksen tur i biffen. Det glæder jeg mig til, det er godt nok længe siden vi sidst har været afsted til andet end famliefilm.

    I morgen sidste gang til BAT – det er også godt, jeg tror aldrig jeg bliver SÅ meget pædagog, at jeg synes det er fedt. Senere skal jeg mødes med mine stress-damer til fælles aftensmad på en cafe, det bliver så dejligt.

    Onsdag bliver nok semi-hård. Næste aftale hos psykologen, hvor han gerne vil tale om, hvorfor jeg er, som jeg er. Hvad det er, der har gjort mig til den som jeg er i dag. Altså hende den hårde hund, hende der er kompromis løs når det kommer til mig selv eller mine børn, hende der altid er noget for andre men sjældent for sig selv. Det kan godt blive en hård omgang.

    Torsdag skal jeg forhåbentlig købe billetter til Ed Sheeran. Han er den sidste af de store, jeg mangler at høre pt. Så jeg SKAL bare have billetter. Det vil redde hele min sommer. Torsdag eftermiddag er det så store syge/afskedigelses-samtale. Det er nok der, jeg bliver opsagt og dermed er arbejdsløs for første gang i over 20 år…….

    Fredag kommer der et hold venner til mad – det bliver fedt. Så alt i alt er kontoen vel i nul…. Nu krydser jeg fingre for, at jeg tager mig sammen til den løbetur, at jeg får billetter, at jeg holder mig fra det usunde og at jeg hænger i….

    God uge derude

    Kh Tina