• Streaming,  Styr på mit shit,  Verden udenfor

    Plantar Fasciitis

    Ja, hvad i alverden er det, tænker du nok….

    Det er såmænd en inflammation i foden, altså en overbelastningsskade i den sene der hæfter i hælen og går hele vejen ud til tæerne. Og den Plantar Fasciitis har jeg så…. Øv!! I begge fødder – dobbelt øv!!

    Jeg har længe gået som en gammel kone efter jeg har dyrket motion, mine fødder har været “trætte” og har lige skullet gås igang, jeg synes ikke der har været deciderede smerter, bare en træthed. Den sidste måneds tid har det så gjort ondt, og da jeg alligevel skulle til lægen i dag, bad jeg ham kigge på det. Denne diagnose betyder så at jeg starter ved fysioterapeut på mandag og indtil jeg får grønt lys derfra er det INGEN sport!!! Og hvordan fanden skal jeg så tabe de der 10 kg????

    Nå, jeg kan ikke gøre noget ved det lige nu, og vælger derfor at væbne mig med (endnu mere) tålmodighed og venter på fyssens dom på mandag. I dag står den på hygge med yngstebarnet, der har feber og derfor har invaderet sofaen. Vi har tjekket ekstra materialet ud til de 5 Harry Potter film vi har og ellers streamet film fra Via Play. Nu spiller han så Fortnite og jeg har fået støvsuget hytten. Og tænkt lidt over det at være sygemeldt.

    Igår drak jeg kaffe med en veninde jeg ikke har set meget længe. Hun er pt. også sygemeldt – dels grundet kroniske smerter, forårsaget af mange års arbejde i sundhedssektoren – dels på grund af stress. Vi “sammenligner” sygehistorie og, hånden på hjertet, jeg bliver enormt glad for at bo i lige netop min kommune.
    H.’s kommune har indkaldt til flere møder, hvor hun overhovedet ikke er blevet hørt, hun bliver sendt i arbejdsprøvning på en fabrik, trods dårlig skulder og trods det, hun selv har haft andre forslag. Hun skal starte med 10-12 timer om ugen, selvom, da hun blev spurgt hvor meget hun ønskede at starte på svarede omkring 2 timer. Hun bliver gang på gang over-rulet.

    Jeg er godt klar over, at der er mange kommuner der skal spare penge, men når man sidder overfor et menneske, der er helt nedbrudt fysisk og psykisk, synes jeg det mindste man kan gøre, er at vise respekt. At behandle de syge ordentligt. At kigge på historikken og konstatere at lige netop H. har arbejdet hele hendes liv. Og så give hende tid og opbakning, og ikke feje hendes forslag og kommentarer af banen med et; Ja, ja, men SÅ syg er du heller ikke!!!! Hvad fanden ved de om det? De har ihvertfald ikke spurgt H.

    Heldigvis har jeg mødt en meget mere menneskelig tilgang til min sygemelding her i min kommune. Jeg er gået derfra og haft en fornemmelse af, at de ser mennesket før økonomien, det er muligt at jeg tager fejl. Men lige netop i dette tilfælde er det okay. For jeg følte mig hørt og forstået. Og det har man i den grad brug for som langtidssygemeldt.

    Har I kendskab til kommuner der ikke ser mennesket men kun tallene? Har i erfaring med en sagsbehandler I overhovedet ikke kan enes med? Og hvad gjorde i ved det?

    Husk at del mit opslag og følg mig på Facebook eller Bloglovin

    God onsdag derude

    Kh Tina

  • Styr på mit shit,  Verden udenfor

    So far so good….

    Det er jo mandag i dag – og dagen hvor jeg mener det…..

    God start på ugen – havde besøg af god veninde til morgenkaffe i dag. Og jeg havde ikke købt noget som helst med kalorier i…… Weeee – skulderklap til mig selv. Skal i biffen med manden min senere – så bare det holder. Udgangspunktet er en kop kaffe og INGEN chokolade….

    Dagen startede faktisk med et besøg af en vvs’er. Vi har længe manglet tryk på vandet på badeværelset – hvilket er pænt frustrerende når man, som jeg, har langt hår. Drengene i hytten synes ikke umiddelbart det er så slemt. Nej, det kan jeg da godt forstå. De er jo alle korthårede og behøver ikke stå og skylle og skylle for at få shampoo/balsam ud af håret. Nå, men det korte af det lange er, at jeg nu er meget meget klogere på, at vand kan løbe både forlæns og baglæns, at trykket var fint, men der var forkalkninger i nogle studser (?) og nej, han talte ikke om mig. Men han talte. Meget. Længe.

    Derefter kaffe med veninden. Hun er en stjerne. Vi har altid talt lige ud af posen til hinanden, og det kan godt være vi ikke ses en gang om ugen, men når vi ses, så bliver alt vendt. I dag handlede det meget om mig, og min stress, og hvad jeg kan gøre for at passe på mig selv. Hun fik i den grad sat nogle tanker igang. Jeg er på rette vej, men der er langt igen, er dog fortrøstningsfuld og (håber jeg) har tålmodigheden til at stå dette igennem også. Heldigvis kunne jeg også give lidt igen, da emnet drejede sig væk fra mig og over på hende. Det er et venskab jeg sætter kæmpepris på – så tak for dig.

    I aften en voksen tur i biffen. Det glæder jeg mig til, det er godt nok længe siden vi sidst har været afsted til andet end famliefilm.

    I morgen sidste gang til BAT – det er også godt, jeg tror aldrig jeg bliver SÅ meget pædagog, at jeg synes det er fedt. Senere skal jeg mødes med mine stress-damer til fælles aftensmad på en cafe, det bliver så dejligt.

    Onsdag bliver nok semi-hård. Næste aftale hos psykologen, hvor han gerne vil tale om, hvorfor jeg er, som jeg er. Hvad det er, der har gjort mig til den som jeg er i dag. Altså hende den hårde hund, hende der er kompromis løs når det kommer til mig selv eller mine børn, hende der altid er noget for andre men sjældent for sig selv. Det kan godt blive en hård omgang.

    Torsdag skal jeg forhåbentlig købe billetter til Ed Sheeran. Han er den sidste af de store, jeg mangler at høre pt. Så jeg SKAL bare have billetter. Det vil redde hele min sommer. Torsdag eftermiddag er det så store syge/afskedigelses-samtale. Det er nok der, jeg bliver opsagt og dermed er arbejdsløs for første gang i over 20 år…….

    Fredag kommer der et hold venner til mad – det bliver fedt. Så alt i alt er kontoen vel i nul…. Nu krydser jeg fingre for, at jeg tager mig sammen til den løbetur, at jeg får billetter, at jeg holder mig fra det usunde og at jeg hænger i….

    God uge derude

    Kh Tina