• Styr på mit shit,  Verden udenfor

    YOLO

    You only live ones

    Det er der i hvert fald nogle der tror. Men hvem VED det egentligt???

    Nå, men her er ugen sparket igang. Var et smut omkring dyrlægen med hunden min. Han skulle vaccineres og sundhedstjekkes. Han har dårlige hofter, så jeg var en smule bekymret for dyrlægens vurdering.

    Ved min lokale dyrlæge er der et træk-et-nummer-system. Det er ligesom at gå til bageren. Fordelen er, at du kan komme de dage hvor det passer ind i dit program, du skal ikke bestille tid i forvejen. Ulempen er, at hvis du kommer meget senere end kl. 09.01 så er der kø. Jeg ankom kl. 09.10. Altså var der kø. Tror jeg var nummer 7 i rækken. Det er ikke helt vildt nemt, når man ejer en hund der har storhedsvanvid. I ventelokalet sad der 2 katte og en hund (og deres ejere). Ergo kunne jeg ikke gå ind og trække mit nummer. Jeg bad pænt om at en af de ventende ejere trak et nummer til mig. Det lykkedes selvom det åbenbart er hårdt at være hjælpsom på en mandag.

    Jeg ventede udenfor. I 45 minutter. Det var koldt. Min hund HADER andre hunde. Så skindet bedrager ind i mellem. Mit svar til alle “Nej, hvor er han sød” kommentarerne var; “Nej han er overhovedet ikke sød, han er sur!!”

    Imens vi stod og ventede småsnakkede jeg lidt med de andre ventende hundeejere. Og jeg blev klogere. Jeg så en labrador-agtig hund i flyverdragt. Jep. Flyverdragt…. med for. Jeg anede slet ikke det kunne købes.
    Nå endelig blev det vores tur. Dyrlægens dom var, at hunden var for tyk, så han er på slankekost. Han skal have kosttilskud for hofterne ellers var alt okay. Gode nyheder.

    Når nu hunden er sat på slankekost vil jeg være loyal. Jeg skal lige have aflivet den plade Marabou med Orios der befinder sig i køkkenet og så gælder det. I aften skal jeg til yoga for første gang i mit liv. Jeg er ret spændt på det. Ellers er beslutningen for denne uge fornuftig kost og minimum 2 ture i træningscenteret hvor jeg skal CYKLE!!! Jeg hader at cykle, men jeg hader også at blive ved med at tage på, så når nu den inflamation i begge mine fødder ikke er blevet bedre skal jeg prøve noget andet. Og hvem ved. Måske bliver jeg glad for at cykle…………. eller begynder at hive i noget jern, når nu jeg er der alligevel. Det der yolo spøger jo lidt. Det kan godt være at vi kun lever en gang, men det skal jo helst være længe og det værd….

    Hvad skal jeres uge bruges til?

    Kh Tina

  • Ikke-kategoriseret,  Styr på mit shit

    Mig, mig, mig, mig…..

    Ja, jeg faldt i – igen

    Den sidste uges tid har humøret ikke været i top. Og når det ikke er det, så forsvinder min rygrad….. Og i går formiddags inden besøg hos psykologen fik jeg bare den største craving efter bland-selv-slik. Heldigvis havde de ikke alle favoritterne i går, så jeg slap med 20 kroner. Kender I det? At man synes, det er så synd for en, at man bruger det som undskyldning for at fylde sukker i kadaveret? Og Gud hvor er man træt af det bagefter.

    Jeg ved da godt, at det er den modsatte vej af, at kunne tabe de der 10 kg. Og at mine latterlige fødder bare er en undskyldning. Man kan faktisk godt tabe sig, selvom man ikke må dyrke motion. Overskuddet er der bare ikke lige nu, må jeg så være ærlig nok til at konstatere.

    Samtalen hos psykologen var igen en hård omgang. Qua mit dårlige humør gik samtalen mest i retning af, hvad jeg så gør ved det, når jeg har det sådan. Vi talte om, den der opgivenhed, jeg oplever en del pt. Det har været værre. Jeg har været der, hvor jeg havde lyst til at skride fra det hele. Der er jeg heldigvis ikke igen. Og så alligevel, har jeg ofte en fornemmelse af, at det er ligegyldigt hvad jeg gør, så nytter det ikke noget alligevel. Den der depressions-diagnose er nok ikke helt skæv. Det er bare monster svært at deale med. Hos psykologen arbejder vi så med, at jeg skal finde ud af, hvad det er der gør mig deprimeret, og hvad jeg selv kan gøre for at afhjælpe det. Igen fik jeg at vide; Sæt dig selv først…. I alle situationer. Jeg har bare aldrig noget sinde været den, der har råbt mig, mig, mig…. Tværtimod.  Det skal jeg så til at øve mig i. Og jeg skal afskaffe dårlig samvittighed. Det er eddermame godt, jeg har en forstående mand. Som jeg elsker helt vanvittigt højt. Og som jeg håber, har tålmodighed, kærlighed og rummelighed nok, til fortsat at være min klippe.

    I går talte vi en del om personlighedsstruktur. Min personlighedsstruktur er nok desværre bygget op på den måde, at det er vigtigt for mig, at de mennesker jeg har i mit liv (både på arbejde og i privaten) har det godt. Jeg har ikke indset, at det betyder, at jeg automatisk går på kompromis, med selv at have det godt. For jeg har aldrig prøvet at råbe mig, mig, mig. På den lange bane mener psykologen, at jeg har overbevist mig selv om, at jeg har ansvaret for, at de mennesker jeg omgiver mig med, har det godt. Det har jeg ikke. Jeg skal lære at sige fra. For min skyld. Jeg skal aflyse aftaler, jeg ikke har lyst til. Jeg skal ikke lade relationerne styre min rolle i mit liv. Jeg skal melde klart ud, når der er ting, der overskrider mine grænser/lyst, også til tætte relationer. Jeg skal bryde med den rolle, som ofrer sig og sætter sig selv til side. Jeg skal gøre det, jeg har lyst til, i alle de relationer jeg befinder mig i.

    Men hvordan i alverden gør man det? Uden at få dårlig samvittighed? Og hvad bliver konsekvensen?

    Jeg synes der er flere spørgsmål end svar lige nu. Forhåbentligt letter det med tiden, og når jeg bliver bedre til lige netop at sætte mig selv først.

    I går aftes var manden min og jeg til kirkekoncert med Ida Corr. En oplevelse, jeg egentlig havde set frem til. Min hjerne gad bare ikke samarbejde i går. Koncerten var god, stemmen holdt og stemningen var i top. Alligevel sad jeg på en kirkebænk med ondt i maven og koldsved under hele koncerten. Det lettede da vi gik derfra. Mit system kunne åbenbart ikke klare alle de mennesker. Det er træls!!!

    Ellers skal jeg tænke på ting, jeg synes er rare at beskæftige mig med. Jeg skal acceptere at ting tager tid, og psykologen forberedte mig (igen) på, at det her ikke er noget der bare lige forsvinder. Jeg tænker meget løsnings/resultatorienteret. Jeg vil gerne vide, hvornår jeg får det bedre, hvornår mit humør vender, det er der bare ikke noget svar på lige nu. Istedet har jeg tænkt en del over, hvad jeg så kan bruge tiden på, indtil det vender. Da jeg var ung, holdt jeg meget af at fotografere, en interesse der stadig er intakt, men som jeg har ned prioriteret gennem de sidste mange år. Nu er det efterår. Med alle de smukke farver i naturen. Jeg vil til at fotografere igen. For min skyld. Det er ikke sikkert, at det bliver billeder jeg vil vise frem. Måske bliver det billeder, der bliver lagt på min hjemmeside, måske slettes de bare igen. Men jeg vil ud og lege. I morgen. Jeg har et superfedt kamera med mange forskellige funktioner. Dem vil jeg lære at bruge nu. Og jeg kan mærke, at mens jeg skriver dette, får jeg faktisk en glæde i maven.

    Nå det blev en lang omgang i dag. Håber du stadig er med så langt.
    Jeg har brug for input omkring alt det der fylder, så kommentarer er meget velkomne. Like og del gerne på Facebook, og du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev, så du ved, hvornår der er nyt på bloggen

    Dejlig smuk efterårsweekend til jer

    Kh Tina