• Ikke-kategoriseret,  Styr på mit shit,  Verden udenfor

    En skod-diagnose…

    Endnu en mandag er oprundet…

    Weekenden stod i flytnings-tegn. Ældstebarnet og kæreste flyttede lørdag. Den nye lejlighed har meget smalle døre, så der skulle tænkes kreativt for at få sofaen ind. Med lidt snilde og mandemuller gik det alligevel (først gennem naboens have, så over et hegn derefter ind gennem havedøren).  Egentlig en god dag, men mine fødder steg helt af til sidst..

    Mandag blev så dagen, hvor jeg endnu engang måtte kontakte politiet omkring naboens gravhund. Den nabo fatter simpelthen ingenting. Nu håber jeg snart, at de gør noget ved det, jeg ligger lige på grænsen til selvtægt, og tænker ofte udspekulerede planer om, hvordan man kan tage livet af en gravhund uden at blive opdaget! Idag var jeg så hos fysioterapeut. Konklusionen; Det er en skod-diagnose du har…. Hvis du synes, at den inflammation du havde i akillessenen sidste år var træls (det tog 7 måneder!!!) så er det her nok dobbelt så træls!  Jamen fedt… Eller noget.

    Diagnosen betyder så specialstøbte indlæg til mine sko, akupunktur , øvelser herhjemme og INGEN unødig belastning. Altså ingen zumba og absolut ingen løb! F**k hvor irriterende. Zumba har været mit frirum – stedet hvor det ikke handlede om sygemelding, stress og arbejdsløshed. Nu har kroppen så meldt sig ud. Og der er INTET jeg kan gøre ved det. Igen må jeg grave dybt efter tålmodigheden. Jeg må snart være Danmarksmester i tålmodighed.

    Jeg har brug for et nyt frirum!! Er der nogle gode ideer? Jeg bliver tosset, hvis jeg ikke har noget at se frem til. Måske skulle jeg begynde at skrive en roman. Så går tiden da…. Men hvad skulle den i så fald handle om?

    Søndag stod i fodboldens tegn – og jeg deltog i første halvleg. Yngstebarnet spillede hjemmebanekamp i Golden League. Han er en talentfuld ung mand, og der var spejdere tilstede, de udtager nemlig snart spillere til talentholdet på yngstes årgang. Der var fart over feltet, og det endte med en sejr. Nu går han så rundt og krydser fingre for, at han bliver en af de heldige. Solen skinnede og kampen var spændende, så en fin måde at bruge formiddagen på. Anden halvleg brugte drengene (inklusive manden min) på stadion hvor der blev spillet superliga kamp, her var resultatet knapt så godt, men de havde en hyggelig eftermiddag, mens jeg nød roen herhjemme.

    Ugen der kommer nu byder på lidt af hvert. I morgen kommer F. og vi skal have kaffe og snak. Onsdag besøg hos psykologen, det bliver nok hårdt, og onsdag aften skal manden min og jeg høre kirkekoncert med Ida Corr, det sidste glæder jeg mig til. Torsdag stressdamerne og endnu et besøg hos fyssen, og fredag slutter ugen af med en omgang sportsmassage, det plejer at være smertefuldt på den fede måde.

    Håber I alle får en skøn uge derude. Send mig lidt tålmodighed….

    Husk at tilmeld jer nyhedsbrevet, del og følg. Og kom meget gerne med input i kommentar feltet.

    Kh Tina