• Streaming,  Verden udenfor

    Jeg har svært ved at vente….

    Og jeg synes, jeg venter en del i øjeblikket

    Hvad sker der på jobfronten?
    Det er nok det, der er allersværest at vente på i øjeblikket.
    Status over sendte ansøgninger i 2019 ser således ud;

    Sendte/samtaler/afslag;               4/0/0

    Jeg forlader sjældent mobil telefonen, for sæt nu de ringer. Det er næsten som at være 16 år igen, og vente på at “ham den fantastiske” ringer som han lovede. Bortset fra, at jeg er 47, godt gift og egentlig bare mangler et job. Men jeg mangler det job. Jeg glæder mig til nye udfordringer og til at komme ud i verden igen.
    Når jeg er kræsen og kun søger de job, der lyder virkelig spændende, er der selvfølgelig også mange om buddet. Så det er jo langt fra sikkert, at jeg overhovedet kommer i betragtning, men jeg håber helt vildt. Har i nogle godt tips til jobsøgning?

    Sundhedsfreak?
    Mig??? Nej, vil dem der kender mig helt sikkert sige. Alligevel har jeg lige brugt 500 kroner (FEMHUNDREDE) på kosttilskud. Som til og med smager afskyeligt. Rødkløver ekstrakt…. Der er kun til en måneds tid for alle de penge. Nu håber jeg eddermame det virker. Så det venter jeg så også på. Virkningen. Altså ingen svedture. Jeg hader overgangsalderen. Normalt bruger jeg kontaktlinser, hvilket er en god ting, når man har den slags temmelig massive svedture som jeg har. De dage hvor jeg holder linse-fri og bærer briller i stedet, har jeg præsteret at svede så voldsomt, at mine briller duggede…. Det er sgu da vildt…. Så nu krydses fingrene for, at det der sundheds-halløj kan hjælpe. Det er højt anbefalet fra omgangskredsens kvinder, der er i samme situation som jeg. Er der nogle herinde, som har erfaring/gode råd til svedture? Jeg føler mig, som en sne-mand i solarie….

    Motion?
    Ja, det er også noget jeg har måtte vente på de sidste 3-4 måneder. Mine fødder har gjort så herre nas, at jeg kun har kunnet prøve yoga af. Og dem der følger med herinde, ved jo godt, at det ikke lige var min kop te….. Men nu går det bedre, faktisk har jeg meldt mig til zumba i aften. Måske bliver det kun en halv lektion, hvis smerterne kommer igen, men jeg skal afsted, og jeg GLÆDER mig. Det er bare så godt for humøret.

    Imens jeg venter
    Så nørder jeg med bloggen. Jeg tager en masse billeder – jeg har lavet en side herinde også – tjek den her

    Jeg ser mine stress-damer, de kommer i morgen, og det glæder jeg mig også til. Jeg streamer dokumentar programmer. Jeg så den dokumentar der hedder Flugten fra Dubai (TV2Play). Pu ha… Det tog da lige min lyst til at besøge Dubai. Den kan klart anbefales. Har I nogle godt dokumetarer, jeg burde se?

    Ja, og så venter jeg selvfølgelig på sol og sommer – ikke mindst sommerferien, hvor jeg skal ligge på en solseng og kigge på drager…… I Italien, på en sandstrand, i bikini…. kombardo

    Del – like – kommenter

    Kh Tina

     

  • Styr på mit shit,  Verden udenfor

    Amsterdam – din gamle hejre

    Ude godt – hjemme er også godt….

    Så blev det tid til et længere blogindlæg. Vi havde en fantastisk tur til Amsterdam. Det er en by, der vinder ens hjerte. Der er det hele. Der er alle typer mennesker. Der er næsten tamme fiskehejrer. Der er kanaler, der er caféer, der er barer, der er restauranter, der er butikker i alle prisklasser, der er coffee-shops, der er souvenirbutikker, der er stemning og kultur, der er hyggeligt, der er gang i den.

    Vi valgte at køre derned, så kunne vi lige få afprøvet den nye Kia på en længere tur. Det er ret skønt at køre langt i en bil, der kan det hele. Og vi havde vores Saphe fartalarm med. Det var en virkelig god ting, da den heldigvis virker i hele Europa. Er ret sikker på, at den sparede os for nogle penge! Ellers nød vi godt af det indbyggede navigationssystem, bluetooth forbindelse til mobilen gjorde, at vi kunne høre Spotify hele vejen, altså ingen tysk Schlagermusik. Turen gik forbavsende nemt, lige indtil vi valgte at være klogere end GPS damen. Hun havde godt nok advaret om, at motorvejen var lukket længere fremme, men vi blev enige om, at der nok var vejarbejde, og derfor omkørsel. Så vi valgte at ignorere hende. Det var dumt. Der var sket et uheld med en lastbil, så motorvejen VAR lukket. Det kostede tid i kø og alternativ vej. Ellers ikke de store problemer før vi nåede centrum. Hjemmefra havde vi undersøgt mulighederne for parkering over flere døgn, og i Amsterdam bruges der en parkeringsform der hedder Park and Ride. Princippet går ud på, at du parkerer din bil og tager offentlig transport ind til centrum. Du tjekker ud inden for 96 timer og kan ved hjælp af din busbillet opnå en stor rabat. I vores hoveder var Park and Ride noget kæmpestort. Lidt a la en lufthavnsparkering. Det kan jeg så fortælle, at det ikke er. Da vi langt om længe (efter flere forkerte sving, ensrettede gader, en million cyklister og krydsende sporvogne) fandt parkeringshuset var det en helt almindelig parkeringskælder under et supermarked. Til gengæld kunne vi holde der fra torsdag eftermiddag til mandag morgen for den rørende sum af 4 euro.

    Vores hotel lå midt i centrum. Det var et gammelt, meget hyggeligt, familiedrevet hotel. Værelserne var små og rene. Servicen var fremragende og morgen rigtig god og varieret. La Boheme får de varmeste anbefalinger herfra.

    Vi var heldige med vejret. Vi havde solskin og temperaturer på omkring de 16 grader, så det gjorde opholdet så meget mere dejligt, da det var muligt at bruge tiden udendørs uden at fryse ihjel. Vi var på flere forskellige restauranter og maden var god. Priserne er rimelige, en anelse billigere end her hjemme, og ikke nær så turist-venlige menuer som jeg har oplevet i andre storbyer. Og der er et kæmpeudvalg. Man kan selvfølgelig sagtens få turistmad (pomfritter og burgere mv) hvis det er det, man er til, er man som os, til et mere varieret udbud og lidt bedre kvalitet, har Amsterdam noget for alle.

    Fredag gik vi meget. Manden min skulle hente startnummer til søndagens marathon og vi ville se noget af byen. Men med en kone der har inflammation i begge fødder og en mand, der har en forstrækning i læggen blev dagen lidt for hård, derfor sparede vi lidt på kræfterne lørdag. Vi valgte en sejltur på kanalerne, hvilket var en sjov oplevelse. Derefter lidt shopping, god italiensk mad og tilbage på hotellet. Søndag stod i løbets tegn. Jeg var ret spændt på, om han kunne gennemføre. Det er ret langt at løbe 42,2 km med en forstrækning i venstre læg. Men med stædighed når man langt, og han gennemførte selvfølgelig. Absolut ingen pr denne gang, men det var heller ikke det vigtigste. Han er sgu sej nok, ham den gamle.

    Mandag gik turen så hjemad igen. Jeg sad bag rattet fra omkring Bremen til Hamborg. Det gik fint, lige indtil jeg fik noget i venstre øje. Vupti, så sad jeg med en kontakt linse i hånden. Alt mit grej lå i baggagerummet i bilen, så det krævede et stop at få styr på det. Vi fortsatte dog, for vi ville gerne forbi Hamborg inden myldretiden, så kontaktlinsen røg i et brilleetui, jeg lukkede det ene øje, når jeg skulle læse skilte og ellers trissede vi ligeså stille forbi Hamborg, i en kilometer lang kø. Køen skyldtes 2 uheld med 500 meter imellem. Så var det lige pludselig fint nok at køre i kø…….

    Vel hjemme igen blev vi mødt af 2 glade drenge, en glad hund og en glad farmor. Så bliver jeg altså varm om hjertet. Hvor er det fantastisk at vi kan tage afsted velvidende at ungerne og husdyrene er i de bedste hænder og bliver forkælet ud over alle grænser. Tusind tak for dig Pytte. Det betyder helt utrolig meget.

    Omkring mig selv og mit system så er turen gået langt bedre end jeg havde håbet på. En enkelt nedsmeltning da vi ikke kunne finde parkeringshuset og jeg sad bag rattet, var alt hvad der dukkede op af overbelastningssymptomer. Jeg havde det godt hele weekenden, til trods for, at jeg ikke havde min alene-tid. Jeg var træt da vi nåede hjem, og jeg var træt i går, men ikke på den der opslidende jeg-har-stress-måde. Mere en naturlig træthed. Og det er jeg glad for. Det tyder på, at tingene lige så stille er ved at vende. Nu skal jeg huske, at give mig selv tid, og lade være med at forcere noget. Så skal alting nok gå.

    Turen har også givet lidt stof til eftertanke. Så hjælp mig lige lidt.

    Hvorfor skal (mange) langturschauffører stå ud og pisse på deres fordæk, når de holder på en rasteplads, der har fine toiletfaciliteter?
    Hvad gør kvindelige langturschauffører?

    Og den lidt mere alvorlige side
    Er jeg sippet, når jeg bliver lidt forarget over, at souvenirbutikker sælger slikpinde, chokolade, kiks (der står i børnehøjde) med hash?
    Er det ikke fint, at de sælger den slags i Coffee-shops?
    Er legalisering af prostitution vejen frem for et bedre liv som prostitueret?
    Er jeg snerpet når jeg næsten ikke kunne holde ud, at gå gennem gaderne i Red Light District, hvor pigerne står bag ruderne og sælger sig selv? Eller er det med medfødte empati der koger over?

    Nå, det blev et virkelig langt indlæg. Håber du er med endnu.

    Del, like, tilmeld nyhedsbrev og kommenter – så bliver jeg så glad.

    Ha’ en dejlig dag.

    Kh Tina