• Styr på mit shit,  Verden udenfor

    Ligegyldige facts…. 14/24

    Jeg er uddannet pædagog

    Det er min anden uddannelse. Jeg blev færdig i februar 2009 – altså meget snart 10 års jubilæum inden for faget.

    Egentlig ville jeg have været journalist. Desværre lyttede jeg ikke til mig selv, men til resten af min verden, der fortalte mig, hvor svært det var overhovedet at bestå optagelsesprøven, og hvis man så kom igennem den, så var det nærmest umuligt at få job. Jeg skulle have givet det et forsøg – måske er det et af de punkter, der skal på min 10-ting-jeg-har-fortrudt-liste, der kommer en af dagene.

    Et af de sikre områder tilbage i slut-firserne var den grafiske verden. Det var nemt at få læreplads og man tjente kassen, når man var færdig med uddannelse. Så det blev min vej. Det der med at tjene kassen, holdt dog ikke stik, medmindre man var villig til at ligge 50 timer + om ugen på et reklamebureau. Det var jeg ikke, da jeg havde små børn. Så jeg sad i mange år til en gennemsnitsløn og var vel i bund og grund meget godt tilfreds. Lige til den dag, hvor jeg ikke var det mere. Jeg sagde mit job op og tog arbejde som pædagogmedhjælper i en vuggestue. Ja, en vuggestue….. Det var et par gode år, men jeg ville gerne mere, og så tog jeg konsekvensen af det, og søgte ind på seminariet. På SU. I 3½ år. Men det var det hele værd.

    At uddanne mig til pædagog er den største gave, jeg har givet mig selv. Det har givet mig indsigt i mange forskellige samfundsnormer, kæmpe selvindsigt og en vished om, at jeg er hamrende god til at have med mennesker at gøre. Jeg elsker min branche. Alt afhængig af hvilken gruppe du arbejder med, kan det også være virkelig hårdt. For jer som har fulgt bloggen, ved I, at jeg har været sygemeldt med stress i en lang periode. Nu er jeg heldigvis klar igen, og jeg føler, jeg er kommet stærkere ud på den anden side. Jeg kender mig selv og mine grænser nu, og jeg har en bevidsthed om, hvilke ting jeg så vidt muligt skal undgå i mit fremtidige job. Jeg brænder for at arbejde med mennesker, der har det socialt svært. Min største drøm er nok, at blive konsulent i en eller anden forstand. Familie-, unge- socialkonsulent. Jeg har en bred pallette af erfaring med mig, så jeg tænker ikke det er en umulig drøm. Måske sidder der en og læser med lige nu, der kender nogen, der kender nogen, der har brug for en som mig? Man har jo lov til at håbe, ellers får den maks gas på jobsøgning i det nye år. For jeg er nemlig raskmeldt fra 1. januar. HURRA

    Hvad med jer? Fik I drømmeuddannelsen i første hug? Er I ansat i jeres drømmejob? Har I fortrudt noget undervejs?

    Dejlig weekend til jer

    Kh Tina

  • Styr på mit shit

    Ligegyldige facts… 1/24

    Jeg vil jo så vældig gerne være en trendy blogger

    Og jeg har bemærket, at det kræver personlige informative facts…..
    Så velkommen til Smugkroens julekalender….. Her vil der komme 24 ligegyldige facts om mig og mit liv. Bare så du har lidt at få tiden til at gå med.

     

    Jeg vinder aldrig noget

    Uanset hvor mange konkurrencer på Facebook jeg deltager i, så er det aldrig mig der vinder. Måske er jeg for kræsen, jeg deltager nemlig kun i dem, hvor jeg rent faktisk gider vinde præmien. Nogle mennesker vinder så til gengæld hele tiden. Alt. Jeg har en tidligere kollega, der vinder og vinder i Facebook konkurrencer. Hvordan bærer hun sig ad?

    Men jeg trykker på pyt-knappen – jeg er nemlig heldig i mange andre ting. Eksempelvis har jeg den sødeste og mest omsorgsfulde familie, nogen kan ønske sig. Her til morgen fik jeg en Anton Berg chokolade kalender af ældste hjemmeboende. Det er jo intet mindre end fantastisk, når jeg nu virkelig elsker chokolade. Vild jubel – og eftersøgning af viljestyrken, så jeg nøjes med det ene stykke om dagen, man må få……..

    Jeg taber også tit i kortspil, ludo, partners og backgammon. Men jeg elsker at spille og synes egentlig selv jeg er en god taber.

    Så op med humøret derude – man kan godt være en lykkelig taber.

    Glædelig jul

    Del – like – kommenter – få nyhedsbrev

    Kh Tina